Nyt fra Lejre Kommune

Kære læser

Kan du huske den gang, da du skulle vælge, hvilken uddannelse du ville have? At vælge uddannelse er en stor ting som ungt menneske. Hvad kan man overhovedet blive? Når man først har valgt sin uddannelse, er det så det, man skal lave resten af livet? Hvad vælger vennerne?

Vi har brug for din hjælp til at inspirere og vække de unge i Lejre Kommunes nysgerrighed på de mange uddannelses- og karrieremuligheder livet byder på, ikke mindst med en erhvervsuddannelse. Vestergaard Company og Lejre Kommune har indgået et partnerskab omkring fremtidens arbejdskraft, som vi gerne vil invitere dig og din virksomhed med i.  

Den 25. september er alle elever i 8. klasse og deres forældre inviteret til en stor uddannelses- og karrieremesse, som afholdes på Vestergaard Company. Hvis du og din virksomhed tager erhvervspraktikanter eller lærlinge kan du booke en stand, og være med til at vække nysgerrigheden hos de unge - ja, hvem ved, måske din fremtidige medarbejder?

Vi håber også, at du vil sætte kryds i kalenderen til årets erhvervskonference den 7. oktober 2024. Den vil bl.a. komme til at handle om Lejre Kommunes nye erhvervsstrategi - måske har du allerede fået en mail om det servicetjek, vi skyder strategiarbejdet i gang med?

De bedste hilsner

Nynne og Kitt
Erhverv Lejre
 
 
 

Book din stand her!

Det er gratis at få en stand på uddannelses- og karrieremessen den 25. september 2024.
 
Som deltager får du:
  • synlighed over for potentielt kommende lærlinge, medarbejdere eller måske kunder.
  • netværk med andre lokale erhvervsdrivende.
  • muligheden for at vække næste generations interesse for dit fag.
Book din stand

Sæt kryds i kalenderen den 7/10

Vi glæder os til snart at kunne sende dig invitationen til årets erhvervskonference! Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

På konferencen får du mulighed for at sætte dit præg på Lejre Kommunes næste erhvervsstrategi. Vi sætter også fokus på bl.a. iværksætteri, netværk og så skal årets erhvervspris naturligvis overrækkes. Konferencen rundes af med en dejlig middag fra restaurant Herthadalen. Ses vi ?

Din mening er vigtig for os!

At holde din virksomhed relevant og aktuel over for dine kunder og samarbejdspartnere er sikkert en del af din hverdag som selvstændig. Det er det også for os som kommune og samarbejdspartner for dig og din virksomhed.
 
Derfor har vi skudt arbejdet med Lejre Kommunes nye erhvervsstrategi i gang med at give os selv et servicetjek. Det gør vi ved at spørge dig, din virksomhed og alle de andre ca. 1.800 virksomheder i Lejre Kommune:
  • Hvad gør vi godt? Og hvad kan vi gøre bedre?
  • Hvordan ser du og din virksomhed på fremtiden?
  • Hvad skal vi prioritere i den kommende erhvervsstrategi?
Vi håber derfor, at du vil besvare undersøgelsen. Hvis du ikke har modtaget en mail med link til vores servicetjek, så send erhvervschef Nynne Friis en mail på nyfr@lejre.dk - så sørger vi for, at du får en mail med link.

Savner du en at sparre med?

Vi tilbyder også fortrolig, gratis og uvildig sparring hos Erhverv Lejre til både etablerede virksomheder og iværksættere. Vores mål er at hjælpe dig med at skabe overblik og prioritere din virksomheds behov, samtidig med at vi informerer dig om de mange muligheder inden for viden, netværk, forløb og puljemidler, som vi tilbyder.

Kontakt erhvervskonsulent, Kitt Henriksen, på kiahe@lejre.dk eller ring på 21 31 85 94 for at få mere at vide.